tirsdag den 15. marts 2011

Hawaii!

Så er jeg vel hjemme i Michigan efter den nok mest begivenhedsrige ferie, jeg nogensinde har haft. Det var en usandsynligt hård, men også rigtig, rigtig god uge, jeg havde på Hawaii sidste uge. Jeg fik oplevet lidt af hvert, og det er i hvert fald ikke en tur, jeg kommer til at glemme lige med det samme.

Jeg tog af sted sidste lørdag - d. 5. marts - tidligt om morgenen. Jeg var klar over, at jeg havde en lang dag i vente, men dagen blev desværre en del længere, end jeg havde forventet fra starten. Jeg kom ud til Lansing Lufthavn, som ligger 20 minutter fra vores hus helt planmæssigt og fik tjekket ind og passeret security uden problemer. Jeg gik så ombord i flyet til planlagt tid og fik gennemgået sikkerhed osv. 5 minutter før take-off fik vi så at vide, at pga. dårligt vejr i Chicago, måtte vi af flyet igen og skulle ikke forvente at komme af sted før halvanden time senere. Jeg vidste, at det betød, jeg nok ville misse mit næste fly i Chicago.

Da vi en time forsinket endelig kom til Chicago fik jeg en SMS fra en anden udvekslingsstudent, som også skulle videre med samme fly fra Chicago. Den sagde, at også det fly var forsinket, og at jeg nok kunne nå det, hvis jeg skyndte mig over til det. Det skal lige siges, at Chicago er en stor lufthavn (faktisk den næststørste i hele verdenen), så der var omkring 2 km. fra den gate jeg ankom til, til der hvor jeg skulle af sted fra. Jeg tog derfor benene på nakken og løb alt, hvad jeg kunne - forgæves. Jeg nåede lige præcis frem til at kunne se lufthavnsarbejderne lukke døren til flyet og gaten, og derefter så jeg flyet køre ud mod landingsbanen.. Jeg var selvfølgelig ikke videre glad på det tidspunkt, og mit humør blev bestemt ikke bedre, da jeg fik at vide af en eller anden bitch fra United Airlines, at jeg kunne komme med et fly 19 timer senere og være i Hawaii 27 timer senere end forventet. United ville ikke give mig et hotel, så jeg måtte blive i lufthavnen over natten. Heldigvis fik en gut fra mit rejseselskab mig ombooket til et American Airlines fly, så jeg kom af sted kun et par timer forsinket, og jeg nåede til Hawaii kun en små 10 timer forsinket i forhold til det planlagte.

Jeg var selvfølgelig ufatteligt træt pga. både rejse og tidsforskel, så jeg hoppede på hovedet i seng, da jeg ankom, så jeg kunne blive klar til de næste dages udforskning af Hawaii.

Ugen på Hawaii var vanvittigt fed og den gik bl.a. med en surf time, en tur ud at sejle på en katamaran båd, rundt på forskellige fantastiske strande, besøge gamle Hawaiianske byer og rundtur i Honolulu by. Noget af det bedste på turen var nok alligevel, da vi onsdag middag var ude at snorkle ved en gammel inaktiv vulkan. Der var en masse super flotte farverige fisk, som ikke engang var bange for mennesker, så man kunne svømme helt tæt på dem. Det var meget fascinerende.

Jeg nåede også at opleve en vaskeægte tsunami på denne tur. Desværre. Efter det forfærdelige jordskælv i Japan blev der sendt en masse bølger ud omkring. En af de bølger havde kurs mod Hawaii. Vi blev briefet 5 timer før bølgen skulle ramme, og vi havde derfor god tid til at søge mod et sikkert sted. Kl. 24 drog vi derfor af sted mod et bjerg med forventning om at komme hjem tilvores hotel igen omkring kl. 3.30, når tsunamien havde ramt. Desværre endte det med, at vi af uvisse grunde måtte blive på bjerget til kl. 8 om morgenen uden at få sovet. Derfor sov jeg hele den næste dag og vågnede ikke før kl. 15.

Udover ovenstående uheld blev jeg også utrolig meget solbrændt i mit ansigt. Jeg glemte solcreme i ansigtet på førstedagen, så det var kun der, jeg blev forbrændt. Jeg fik heller ikke min bagage, da jeg ankom, og jeg måtte derfor vente mere end et døgn på at få fat i den..

Flyrejsen hjem gik mod forventning uden problemer, og nu sidder jeg igen hjemme i Michigan med kun en smule jetlag. Selvom jeg følte mig forfulgt af uheld på turen var det alt i alt en rigtig god tur, og Hawaii kan bestemt anbefales, hvis man alligevel skulle være på de kanter - det er jo en lang rejse, hvis man skal derover helt fra Danmark.

Her i Michigan kan man så småt føle, at foråret er på vej, og det skulle blive + 10 grader i løbet af ugen. Næsten al sne er væk, og vinterjakkerne er røget tilbage i skabet. 3. - og sidste - trimester er startet i skolen, og jeg har nu Speech, Marketing, School Store, US Government og verdens historie. De fag skal jeg have indtil sidst i maj, hvor den amerikanske sommerferie begynder.

Jeg har føler, jeg allerede nu mentalt er begyndt at forbedrede mig på, der ikke er mere end 3 måneder til, det igen hedder Danmark for mig. Det er mærkeligt at tænke på, at jeg er ved at køre på de sidste 100 dage herovre. Det er nok svært at sætte sig ind i, når man ikke har været væk fra alting så længe, men et eller andet sted tror jeg, jeg er ved at forbedrede mig på, jeg ikke skal være herover for altid, selvom jeg har fået et rigtig godt liv i gang her!

Det må være nok for denne gang. Jeg satser på, jeg får skrevet en gang mere herinde, inden jeg skal til Florida i den første uge i april.

Jeg håber, at det går rigtig godt derhjemme for alle jer, der måtte læse med her!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar