søndag den 24. oktober 2010

Conference champs!

Jeg synes, at jeg sidst skrev her på bloggen i går, det var så sidste torsdag, fandt jeg ud af, da jeg kiggede herind.. Utroligt, utroligt, utroligt så hurtigt tiden går herovre. Det er næsten skræmmende, men det betyder vel blot, at jeg har det godt. Billeder er jeg stadig dårlig til at få taget, men det har jeg sådan set altid været, så det er nok bare sådan - jeg har da heldigvis fået taget et par stykker alligevel.

Så er soccer sæsonen slut.. Efter en helt og aldeles horibel regular season (ligaen), hvor vi endte næstsidst gik vi ind til en lille træningsturneringen, for et par uger siden, forud for knock-out kampene for statsmesterskabet uden den store optimisme. Da vi havde været så dårlige i ligasæsonen, blev vi smidt i bronzeturneringen, hvilket vil sige, at vi mødte skoler, der ligesom vi ikke havde gjort det vanvittigt godt. Vi har underpræsteret sæsonen igennem og været uheldige med nogle overtime nederlag, og vi viste da heldigvis også i denne turnering, at vi ikke hører til i bronze afdelingen af cuppen. Vi vandt alle tre kampe meget suverænt og vandt første trofæ!

Efter den lille træningsturneringen var vi nu toptændte, fulde af selvtilli og optisme før vores knock-out kampe, som faktisk er det eneste, der virkelig betyder noget i high school sæsonen. I vores første kamp trak vi Hartland på udebane, som er en skole halvanden times kørsel væk, der ligesom os havde klaret sig dårlig i ligasæsionen. Det skulle dog vise sig, at de ligesom os formentlig have været uheldige eller spillet i en rigtig god liga. I løbet af 1. halvleg kom vi bagud 2-0, og jeg må indrømme, jeg ikke troede på, vi ville kunne komme tilbage i kampen. I pausen var vores træner selvfølgelig ikke glad for udviklingen, men i stedet for at benytte de 15 minutter til at snakke til holdet, ignorede han fuldstændig alle udover én spiller - vores stjerne, Matt Burk, som virkelig er i en klasse for sig. Det virkede tilsyneladende,for Matt, som normalt er alt for doven til virkelig at vise, hvad han kan, arbejde knaldhårdt og vendte ene og alene 0-2 til 3-2. Hartland udlignede dog til 3-3, inden Matt igen i den forlængede spilletid gjorde det til 4-3.

Vi var selvfølgelig alle utroligt glade for sejren, men også forkusede på den næste opgave der ventede - det næstbedste hold i hele Michigan, Brighton High.

Vi vidste, det ville blive en svær kamp, men efter 4 sejre i træk, troede vi på sejren. Det skulle dog vise sig, at Brighton alligevel var en for stor mundfuld for os. Vi spillede rigtig godt, men de var bare bedre og vandt uden at folde sig helt ud 2-0 over os. Da det jo stadig var knock-out, sluttede sæsonen for os med dette nederlag. Det betyder, at jeg lige pludselig nu har langt mere fritid, end jeg har haft de første to måneder. Al den tid regner jeg med at bruge på nogle af mine mange nye venner og formentlig noget mere sport på et tidspunkt - nogle af mine eftermiddage kommer jeg nok til at bruge i skolens fittnesscenter, som er gratis for alle elever at benytte og har alt og så lidt til. Jeg går og tænker lidt på at blive en del af atletik holdet og løbe 2 miles (3,2 km.) for dem, men da det først er i foråret, har jeg heldigvis lang tid til at tænke over det.

Skolens football hold har heldigvis klaret sig noget bedre end soccer holdet er. De havde sidste regular season kamp i fredags, og det endte med endnu en sejr - de har derfor vundet 9 ud af 9 kampe i regular sæsonen, hvilket betyder at gutterne spiller hjemme i de 3 første play-off kampe, såfremt de vinder dem. Det er hele skolen selvfølgelig ekstremt glade for, da det betyder, at vi nemmere kan støtte dem.

Kampen i denne uge, var dog ikke lige stor, som kampen vi spillede i sidste uge. Kampen i sidste uge var i mod Holt, som er skolens største rivaler, det var ligeledes kampen om conference mesterskabet (ligaen). Sidste år blev kampen spillet på Holts bane, og et par kreative Grand Ledge elever havde i løbet af natten op til kampen skaffet sig den maskine der maler linjer på sportsbaner og på midten af holts bane malet GL. Derfor forventede Grand Ledge, at det ville blive hævnet i ugen op til kampen på vores bane, så politiet har patruljeret hver nat. Der skete heldigvis intet med vores bane. Og under kampen, hvor politiet var mødt op med flere betjente end normalt, var alt også helt roligt.

Kampen vandt vi 17-10 og vi kan derfor kalde os Capital Area (vores conference) champs 2010. Noget ikke bare football holdet, men hele skolen er utroligt stolte af.

Skolemæssigt overvejer jeg at droppe Psykologi næste semester og i stedet tage marketing, som jeg i større grad vil kunne brug fremover. Derudover er der en god lærer i det fag, som næsten har fået mig overbevist om, at jeg skal være i hendes klasse.

Næste lørdag bliver den første af de to store gallafester, skolen holder, holdt. Den bliver kaldt banquet og er kun for juniors og seniors - de to største årgange på skolen - mindreårige kan dog komme med, hvis en junior eller senior inviterer dem med, som deres date. Jeg er senior, og er derfor automatiks kvalificeret til at tage til festen. Jeg har valgt en anden senior fra en af mine klasser, som min date.

Gallafest herover betyder dog også meget pænt tøj. Jeg har derfor været ude og investere i mit første jakkesæt nogensinde, og kan faktisk ikke rigtig vente til at få det på og gå til festen med alle mine venner.

I går vejede jeg mig så for første gang siden ankomsten, og jeg troede, jeg ville have taget noget på, eftersom jeg har spist ekstremt usundt.. I stedet viste vægten dog, at jeg har mistet 4 kg. i de sidste to måneder, hvilket for mig er en smule uforståeligt, men det har nu bare motiveret mig til at spise endnu mere af den gode, usunde mad.

Det blev vist et af de længere blog indlæg, men jeg havde også en del at fortælle. Jeg føler mig ikke godt tilpas nu. Virker som om, jeg har reddet mig endnu en forkølelse hjem, så jeg vil derfor smutte under dynen og se lidt NFL, inden weekenden er slut, så jeg forhåbentlig i morgen er klar til en ny spændende uge i det amerikanske.

Jeg savner jer alle, men har ikke haft hjemve endnu, hvilket egentlig undrer mig lidt, men det må vel være fordi jeg er glad for det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar