torsdag den 9. september 2010

I dag har jeg lært, hvad et navneord er!

Jeg vil lige starte med at undskylde, at jeg stadig ikke har fået taget flere billeder.. Ja, det er for dårligt, men jeg vil helst ikke ligne en japansk turist og gå rundt og tage billeder af alt på skolen og i byen lige nu, det skal nok komme.

Det er længe siden, jeg har skrevet, hvilket skyldes, jeg er så travl efter skolen er startet. På dage, hvor jeg har soccerkamp, tager jeg af sted kl. 7.20 om morgenen og er først hjemme kl. 20 om aftenen. På mine almindelige træningsdage kommer jeg allerede hjem kl. 18. I skal derfor ikke forvente mere end 1 eller 2 indlæg på bloggen om ugen - jeg kan simpelthen ikke nå at skrive mere. Ligeledes skal I ikke forvente, jeg svarer på Jeres mails lige med det samme. Jeg elsker at modtage dem, men igen har jeg ikke lige altid tid til at sætte mig og skrive et langt svar - det er også en af grundene til, jeg har lavet denne blog - så behøver jeg ikke skrive lange mails til alle. Men i må ikke tro, jeg ikke vil have jeres mails! Jeg elsker at få mails, og jeg skal nok få svaret på et tidspunkt.

Anyway, jeg er startet i skole. Det er en kæmpe skole med omkring 2000 elever, jeg har derfor har visse vanskeligheder med at finde rundt de første par dage, men heldigvis er folk villige til at følge mig hen til mine klasser. Jeg er glad for de fleste af mine fag/klasser, som heldigvis ikke lader til at være nogle lektietunge nogle. Jeg er dog ikke glad for min sociologi klasse, emnet interesserer mig ikke, jeg kender ingen i klassen og måden læreren underviser på tiltaler mig ikke. Jeg har derfor aftalt med min værtsfamilie, at jeg i morgen går op på skolens kontor og prøver at få byttet den klasse til en tysk klasse, det er nok meget godt, hvis jeg skal kunne følge med i det fag næste år på gymnasiet.

Min team sports klasse, som svarer til idræt, er jeg rigtig glad for. Læren er god, jeg har nogle gode venner fra soccer i klassen og vi har det bare generelt sjovt. I dag svømmede vi, og i morgen skal vi spille football. Psykologi virker som dagens afslapning. Det er et rigtigt snakke fag, som vist ikke bør give de helt store problemer.

US History er som i Danmark. Læse lidt i en historiebog, se nogle film, svare på nogle spørgsmål og have nogle tests.. I øjeblikket gennemgår vi indianeres kampe med de hvide immigranter i 1800 tallet. Jeg glæder mig til, vi kommer op til at skulle snakke om Kennedy, 9/11 og golfkrigene. Det skal nok blive spændende.

Mit sidste fag er American English Usage. Det er en klasse, som fokuserer meget på grammatikken i sproget. Niveauet er dog lavt. Vi startede ud den første dag med en test, der - sjovt nok - omhandlede grammatik. Dagen efter fik vi den tilbage, og vi udvekslingsstudenter klarede os bedre end en del af amerikanerne i klassen. Det må være pinligt for dem. I dag lærte vi så, hvad navneord og udsagnsord er. Ja, det gennemgik vi da vist omkring 3.-4. klasse i Danmark - men jeg tror nu alligevel, det er en god klasse for mig, som vil kunne hjælpe mig med at udvikle mit engelsk.

Jeg har det samme skema hver eneste dag fra nu af og indtil jul.

Efter skolen, som slutter kl. 2.39, tager jeg direkte til soccer. Vi træner hver eneste dag. Flere af spillerne har fortalt mig, de mener, jeg kan bidrage med noget til holdet, så jeg er meget fortrøstningsfuld i henhold til at få spilletid fremover.

Jeg har da også allerede fået debut for Grand Ledge Comets Varsity Soccer. Det skete i tirsdag i vores hjemmekamp mod Hasslet - en kamp vi forøvrigt vandt 4-0 (jeg scorede ikke).

Forløbet op til en hjemmekamp er som følger: De fleste møder ca. 3 timer før kampstart og ser 2. holdet spille - de spiller altid lige før os - midt i deres 1. halvleg går vi samlet til omklædningsrummet og trækker i spilledragten, som er gul og blå. Derefter går vi samlet ud og varmer op på træningsbanen, som ligger ved siden af kampbanen. Ca. 10 minutter før kampstart går vi så i omklædningsrummet igen, hvor vi får holdopstillingen og lidt instrukser fra træneren. Når vi kommer ud er til musik bragende ud fra højtalerne, skilte sat langt banen, hvor på der står et navn på en spiller og dennes nummer - jeg har dog endnu ikke fået et skilt. På dette tidspunk er der allerede kommet en del tilskuere på "stadion" - det koster faktisk penge at se os, og det er ikke kun forældre og søskende, der kommer til kampene. 5 minutter før kampstart stiller vi op langs den ene sidelinje for først at lytte til den amerikanske national sang, inden speakeren råber alle spillerne op. Det lyder ret cool, når: "Number 22, PETER SEVERINI" brager ud af højtalerne. Derudover har vi også linjedommere til vores kampe. Ja, man føler sig (næsten) helt proffessionel herovre.

Vi spillede også kamp i går, der tabte vi blot 3-2 efter forlænget spilletid.. Det er intet uafgjort i amerika!

Det blev vist et langt indlæg i dag, men jeg havde også meget at fortælle. Jeg ved ikke, hvornår jeg får skrevet igen, men jeg håber, det bliver snart.

Hilsner til Jer alle fra USA.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar