tirsdag den 28. september 2010

Sygdom og hypnose

Så er jeg tilbage med mere nyt fra denne side af Atlanterhavet.

Jeg har desværre været syg her henover weekenden. Det startede faktisk sidste weekendmed forkølelse, men jeg valgte at ignorede det, da jeg jo gerne vil have en masse ud af mit ophold her - det var nok en dum idé. Da vi nåede midten af denne uge, blev jeg i hvert fald ramt et vist sted af min "dumhed". Jeg fik rigtig, rigtig ondt i halsen og senere også ørene. Da det blev rigtig slemt fredag, måtte jeg mod min vilje tage en hjemmedag fra skole. Jeg tog også til en læge den dag, da det gjorde tilpas ondt til, at jeg og familien var bekymrede for, om jeg havde fået halsbetændelse. Det var dog heldigvis ikke noget bakterielt, så det skal bare have sin tid. I dag (tirsdag) er det bedre, men jeg har dog stadig en smule ondt i halsen. Det er dog ikke værre end, at jeg har været i skole de sidste to dage. Så jeg ser blot frem til at blive 100 % fit igen, og forhåbentlig derved blive lidt mindre træt.

Jeg er dog ikke den eneste herovre, der er syg. Jeg tror ca. halvdelen af skolens 2000 elever på den ene eller anden måde har fået en form for forkølelse. Det skulle dog være meget normalt, at hele samfundet tager sig et par sygedage i starten af det nye skoleår, når alle sygdommen bliver spredt på skolen.

Udover at have været sløj har jeg dog også lavet andre ting. Vi spillede to kampe i den forgange uge - vi vandt den ene kamp (jeg kan desværre ikke huske scoren) og tabte den anden kamp 4-3. Jeg havde et frispark i slutningen, som desværre gik et par meter forbi mål. Det var egentlig et indlæg, jeg ramte skidt, men desværre gik den ikke ind - i stedet redede jeg mig en lidt halv sur træner, der mente den bold burde være slået bedre - men det havde han nu nok også ret i. Men sådan er det jo - jeg overlevede løbetræningen og armbøjningerne dagen efter nederlaget..

Skolemæssigt skete der ikke meget i sidste uge - jeg missede fredag, hvor jeg skulle have haft 3 lange tests (50 <>

Alle de ting der blev lavet i min klasser fredag, har jeg så måttet indhente. Heldigvis var der reelt kun noget at indhendte i matematik, så jeg har her til aften måttet sidde og lave matematik i 3 kvarter (ja Far, jeg lavede faktisk lektier i mere end 3 kvarter på én og samme dag) for at indhente de andre. Jeg bryder mig ikke så meget om, at alle lektier bliver tjekket eller afleveret, så det er ikke rigtig muligt at skippe dem og så forsøge at improviserer lidt hurtig hovedregning i timen eller finde på noget halvklogt at sige samtidig man skimmer teksterne i starten af hver time.. Ja, sommetider savner man næsten den danske folkeskole.

Den bedste ting og den største oplevelse dette indlæg kommer til at indholde stammer fra min psykologi time i går. Vi har lært om altered states of consciousness (forskellige tilstande af bevidsthed), og afsluttede derfor emnet med besøg af en hypnotisør, som skulle underholde klassen med hypnose. Jeg var en af de få frivillige, der valgte at melde sig, som forsøgskaniner til at blive hypnotiseret. Jeg var meget spændt og nervøs, før jeg startede det hele, men ca. 2 minutter efter jeg satte mig op i front for klassen var nervøsiteten væk, og det samme var jeg. Jeg husker ikke meget herfra og en halv time frem, men jeg har fået fortalt, hvad der skete.

Hvad jeg husker er først at have den mest fantastiske følelse af positivitet og afslapning i kroppen og dernæst, at jeg var på en strand med en rigtig smuk pige. I min hjerne har jeg været på den strand - som jeg senere har fået fortalt, hypnotisøren instruerede os til at være på. Han fik os så til at kramme denne pige, og jeg husker, at jeg krammer en pige - det viser sig så blot, at jeg har givet en andne af de hypnotiserede, Sam, det vildeste, romantiske kram.. Ja, ja - godt jeg ikke husker det sådan.

Efter dette har jeg ikke engang nogle minder fra trancen, og jeg ved kun, hvad jeg har fået fortalt. Der var desværre ikke nogen, der optog det, men det lyder til at have været hylende morsomt. Jeg skulle blandt andet have bedt hypnotisøren om en autograf, da jeg troede han var mit største idol, væltet ned af en stol i jagten på at snuse til en anden hypnotiserets ører, da jeg fik fortalt det var verdens bedste duft,have haft det vildeste grineflip og været blevet skudt af en "hypnosepistol" (hans hånd), som fik mig til at "gå ud". Det var vanvittigt, har jeg fået fortalt.

Det vildeste skulle dog have været, at jeg fik en flaske vand, som hypnotisøren først fik til at samge som sprite for mig, dernæst som varm chokolade - jeg skulle have sagt av, da jeg brændt mig. Midt i al den drikken af det, jeg mente var sprite, skulle hypnotisøren have fortalt mig det pludselig var mælk jeg havde i munden, hvilket fik mig til foran hele min klasse at spytte alt det vand jeg havde i munden udover det bord og den klassekammerat, der sad foran, der hvor jeg stod.. Ja, det ville jeg i hvert fald aldrig have gjort i normal tilstand.

Det hele sluttede så med, at vi, der var hypnotiserede skulle løbe, som var det for livet ud på det nærmeste toilet og vaske vores hoved og så spurte tilbage til klassen igen. Min hukommelse starter i klassen igen, hvor jeg står fuldstændig disorienteret våd i hovedet og tænker, hvad fanden sker her?! Jeg følte jeg havde været væk i timevis. Resten af dagen var jeg så rigtig, rigtig træt og havde hovedpine - det samme gjorde sig gældende for de andre frivillige. Det overrasker mig, at det var muligt at hypnotiserer mig på engelsk, selvom jeg stadig ikke snakker engelsk helt perfekt.

Alt dette har fået mig til at gå fra at være skeptiker til fuldt ud at tro på hypnose. Jeg ved det virker - jeg har selv prøvet det.

Peace out! Vi ses!

Peter

søndag den 19. september 2010

Football

Så må det være tid til nyt fra mig af.

Jeg er kommet i gang med hverdagen nu, så det er derfor ikke fordi, jeg har en hel masse nye spændende ting, jeg kan fortælle om, men jeg vil da alligevel lige gøre status over, hvordan det står til her i Michigan.

Skolen går stadig godt, og jeg er glad for, at jeg ikke har de aller mest lektietunge fag her i begyndelsen, hvor jeg stadig ikke er helt skarp i engelsk. Skolen er forøvrigt meget lagt an på prøver. Jeg har 3-5 prøver om ugen. De er alle multiple choice, så det er ikke så slemt igen. Jeg kan godt lide mulitple choice prøver, fordi det tit er muligt at udelukke flere svar, og derved svare rigtig, selvom man egentlig ikke kender svaret på spørgsmålet.

Som jeg skrev i sidste uge ville jeg forsøge at droppe ud af min sociologi klasse. Det lykkedes. I stedet har jeg fået Algebra, som er matematik. Det er en ret let klasse, som jeg er meget mere glad for end den gamle. Derudover er jeg også blevet rigtig glad for Psykologi. Da jeg fik det, troede jeg ikke, jeg ville syntes om det, men faktisk er det meget interessant, og jeg kan lide at være der - det hænger muligvis også sammen med, at det er en rigtig god lærer, jeg har.

Jeg har desværre siden fredag døjet med ondt i halsen, forkølelse og en lille smule feber, men hvor jeg i Danmark nok ville have brugt min weekend i sengen for at restituere, har jeg i stedet været aktiv i denne weekend - selvom jeg ikke har haft det godt - jeg er her jo kun i 10 månedern, så jeg vil helst ikke sige nej til oplevelser.

Fredag aften var jeg til football (amerikansk fodbodbold) kamp på skolen. Det er en kæmpe begivenhed, når skolens footballhold spiller. Stadionet var fyldt helt op, og jeg stod i "Students section", hvor de fleste af skolens elever står. Der var kanon god stemning, og vi fik heldigvis båret gutterne frem til den 4 sejr ud af 4 mulige i årets sæson. Det lader til, at vores football drenge kan gå hen og gøre det rigtig godt, og nå langt i dette års turnering.

Fredag aften blev jeg dog nødt til at sige nej, da mine nye venner spurgte, om jeg havde lyst til at "hænge ud" med dem. Jeg havde det simpelthen ikke godt. Lørdag morgen var ikke bedre, så jeg blev desværre nødt til at tage et par panodiler, fordi jeg ville ikke gå glip af min første college football kamp. Min værtsfamilie havde fået biletter til topkampen mellem Michigan State Spartans og Notre Dame Fightin Irish. Det svarer lidt til en Brøndby-FCK kamp herhjemme. College football er faktisk rigtig stort herovre - større end NFL. Til kampen i går var stadion udsolgt - det vil sige, at jeg var en blandt 75.000 vilde tilskuere. Det er ikke til at forstå. Det svarer til at Københavns Universitet, skulle have et skolehold, der kunne trække 75.000 tilskuere til en kamp mod Århus Universitet.

I aften har vi på soccer holdet team dinner, hvilket vil sige, at vi mødes og spiser noget mad sammen. I morgen er det så kamp dag - så det bliver en lang dag for mig 7.20-20.00. Det er dog på hjemmebane.

Ugen største nyhed må være, at min værtsbror, David, har fået sig en ny bil. Han kan derfor nu køre os frem og tilbage i skolen. Det er en rigtig lækker hvid Pontiac. Jeg vil lige få taget nogle billeder af den og de andre biler i løbet af den kommende uge.

I går til MSU kampen tog jeg også en del billeder - dem lægger jeg ud senere i dag.

Nu vil jeg så kigge på lidt NFL, lidt Chelsea (v erdens bedste soccer hold) og lidt FCK, som lige nu er i gang med at tæve Brøndby.

Jeg håber, at I har det godt.


torsdag den 9. september 2010

I dag har jeg lært, hvad et navneord er!

Jeg vil lige starte med at undskylde, at jeg stadig ikke har fået taget flere billeder.. Ja, det er for dårligt, men jeg vil helst ikke ligne en japansk turist og gå rundt og tage billeder af alt på skolen og i byen lige nu, det skal nok komme.

Det er længe siden, jeg har skrevet, hvilket skyldes, jeg er så travl efter skolen er startet. På dage, hvor jeg har soccerkamp, tager jeg af sted kl. 7.20 om morgenen og er først hjemme kl. 20 om aftenen. På mine almindelige træningsdage kommer jeg allerede hjem kl. 18. I skal derfor ikke forvente mere end 1 eller 2 indlæg på bloggen om ugen - jeg kan simpelthen ikke nå at skrive mere. Ligeledes skal I ikke forvente, jeg svarer på Jeres mails lige med det samme. Jeg elsker at modtage dem, men igen har jeg ikke lige altid tid til at sætte mig og skrive et langt svar - det er også en af grundene til, jeg har lavet denne blog - så behøver jeg ikke skrive lange mails til alle. Men i må ikke tro, jeg ikke vil have jeres mails! Jeg elsker at få mails, og jeg skal nok få svaret på et tidspunkt.

Anyway, jeg er startet i skole. Det er en kæmpe skole med omkring 2000 elever, jeg har derfor har visse vanskeligheder med at finde rundt de første par dage, men heldigvis er folk villige til at følge mig hen til mine klasser. Jeg er glad for de fleste af mine fag/klasser, som heldigvis ikke lader til at være nogle lektietunge nogle. Jeg er dog ikke glad for min sociologi klasse, emnet interesserer mig ikke, jeg kender ingen i klassen og måden læreren underviser på tiltaler mig ikke. Jeg har derfor aftalt med min værtsfamilie, at jeg i morgen går op på skolens kontor og prøver at få byttet den klasse til en tysk klasse, det er nok meget godt, hvis jeg skal kunne følge med i det fag næste år på gymnasiet.

Min team sports klasse, som svarer til idræt, er jeg rigtig glad for. Læren er god, jeg har nogle gode venner fra soccer i klassen og vi har det bare generelt sjovt. I dag svømmede vi, og i morgen skal vi spille football. Psykologi virker som dagens afslapning. Det er et rigtigt snakke fag, som vist ikke bør give de helt store problemer.

US History er som i Danmark. Læse lidt i en historiebog, se nogle film, svare på nogle spørgsmål og have nogle tests.. I øjeblikket gennemgår vi indianeres kampe med de hvide immigranter i 1800 tallet. Jeg glæder mig til, vi kommer op til at skulle snakke om Kennedy, 9/11 og golfkrigene. Det skal nok blive spændende.

Mit sidste fag er American English Usage. Det er en klasse, som fokuserer meget på grammatikken i sproget. Niveauet er dog lavt. Vi startede ud den første dag med en test, der - sjovt nok - omhandlede grammatik. Dagen efter fik vi den tilbage, og vi udvekslingsstudenter klarede os bedre end en del af amerikanerne i klassen. Det må være pinligt for dem. I dag lærte vi så, hvad navneord og udsagnsord er. Ja, det gennemgik vi da vist omkring 3.-4. klasse i Danmark - men jeg tror nu alligevel, det er en god klasse for mig, som vil kunne hjælpe mig med at udvikle mit engelsk.

Jeg har det samme skema hver eneste dag fra nu af og indtil jul.

Efter skolen, som slutter kl. 2.39, tager jeg direkte til soccer. Vi træner hver eneste dag. Flere af spillerne har fortalt mig, de mener, jeg kan bidrage med noget til holdet, så jeg er meget fortrøstningsfuld i henhold til at få spilletid fremover.

Jeg har da også allerede fået debut for Grand Ledge Comets Varsity Soccer. Det skete i tirsdag i vores hjemmekamp mod Hasslet - en kamp vi forøvrigt vandt 4-0 (jeg scorede ikke).

Forløbet op til en hjemmekamp er som følger: De fleste møder ca. 3 timer før kampstart og ser 2. holdet spille - de spiller altid lige før os - midt i deres 1. halvleg går vi samlet til omklædningsrummet og trækker i spilledragten, som er gul og blå. Derefter går vi samlet ud og varmer op på træningsbanen, som ligger ved siden af kampbanen. Ca. 10 minutter før kampstart går vi så i omklædningsrummet igen, hvor vi får holdopstillingen og lidt instrukser fra træneren. Når vi kommer ud er til musik bragende ud fra højtalerne, skilte sat langt banen, hvor på der står et navn på en spiller og dennes nummer - jeg har dog endnu ikke fået et skilt. På dette tidspunk er der allerede kommet en del tilskuere på "stadion" - det koster faktisk penge at se os, og det er ikke kun forældre og søskende, der kommer til kampene. 5 minutter før kampstart stiller vi op langs den ene sidelinje for først at lytte til den amerikanske national sang, inden speakeren råber alle spillerne op. Det lyder ret cool, når: "Number 22, PETER SEVERINI" brager ud af højtalerne. Derudover har vi også linjedommere til vores kampe. Ja, man føler sig (næsten) helt proffessionel herovre.

Vi spillede også kamp i går, der tabte vi blot 3-2 efter forlænget spilletid.. Det er intet uafgjort i amerika!

Det blev vist et langt indlæg i dag, men jeg havde også meget at fortælle. Jeg ved ikke, hvornår jeg får skrevet igen, men jeg håber, det bliver snart.

Hilsner til Jer alle fra USA.

lørdag den 4. september 2010

Go Comets!

Så er det lørdag - hvilket er lig med football dag. Det lokale college hold, Michigan State Spartans, spiller i dag. Det er familiens Reeds hold, og jer følger derfor også dem! Det var meningen, vi skulle have været inde og se deres kamp på deres enorme stadion, der kan have 67.000 siddende tilskuere, men det blev udskudt et par uger. I stedet følger vi dagens kamp på TV.

Det er meget tydeligt, hvor meget alle her går op I, at det går the Spartans godt. Vi har alle i ført os Spartans merchandise - jeg fik en t-shirt med logo for en uges tid siden af en naboerne. Derudover er Stars and Stripes skiftet ud med Spartans flag ved hoveddøren. Spartans spiller mod Western Michigan, og "vi" fører stort her kort før slutfløjtet, så forhåbentlig er den gode stemning sikret resten af weekenden derved.

Alle hverdagene i denne uge, har jeg brugt på at træne soccer. De første to dage var forfærdelige, fordi det var så ulideligt varmt - 35 grader - det er rart nok, hvis man ikke skal noget, men det er altså for varmt til soccer. Fra onsdag af har det dog været meget bedre, selvom jeg har været ekstremt øm - ja, det er hårdt at starte op igen efter 4 måneders pause - fik jeg bedre gang i spillet, og jeg var derfor meget spændt op til træningen i går, da jeg vidste, træneren da ville fortælle, om han kunne bruge mig på Varsity holdet (1. holdet). Det kunne han heldigvis, og jeg var derfor ekstremt glad og lettet efter træningen i går. Jeg får formentlig min debut for holdet på tirsdag.

Jeg har også fået mit endelige skema for det første semester i går. Jeg skal have amerikansk, idræt, amerikansk historie, psykologi og sociologi. Jeg er lidt skuffet over, at jeg har fået psykologi og aociologi, da jeg på intet tidspunkt har udtrykt ønske om det. Jeg ønskede i stedet tysk, matematik og webdeisgn, men det går nu nok alligevel. Hvis det er helt slemt, hvilket det sikkert ikke er, må jeg bare kigge på mulighederne for at skifte til et fag, jeg interesserer mig en smule mere for.

Jeg glæder mig rigtig meget til at starte i skole og møde en masse nye mennesker. Selvom jeg har mødt nogle på soccerholdet, føler jeg mig stadig lidt ensom, og jeg har ikke det store at lave her i feriedagene. Det bliver forhåbentligt bedre, når jeg møder en masse nye venner, når jeg starter i skole på tirsdag.

I går fik jeg også muligheden for at hilse på min anden værtsbror, Garrison. Han går på college, men har en "hjemmeweekend" denne weekend. Han tog dog tidligt i morges videre til Ohio for at møde sin kæreste.

Det er hårdt at være herover alene - hårdere end jeg troede, men samtidig er alt fantastisk, så man glemmer lidt, hvor alene man egentlig er. Jeg ved, jeg nok skal komme igennem dette år og få en fantastisk oplevelse, for antallet af gode oplevelser og stunder overstiger klart antallet af de triste.

I morgen skal vi besøge nogle familie medlemmer en times tid herfra i en anden lille by i Michigan, der hedder Saginaw. Så skal jeg til endnu engang at svarer på de spørgsmål, alle stiller første gang, de møder mig; "Hvilken alder må man drikke alkohol i Danmark?", "Hvad har overrasket dig mest ved USA", "Hvordan er prisniveauet i forhold til USA i Danmark?" og så videre. Men det er nu meget sjovt - folk bliver altid så overrasket over både priser og alkoholalderen.

Det må være nok for i dag. Jeg vil gå op og smide min computer i laderen nu.

Jeg savner jer alle - vi ses om 10 måneder.


onsdag den 1. september 2010

Jeg er træt !

Så er der nyt fra mig igen. Først og fremmest vil jeg gerne undskylde for, at jeg endnu ikke har været så god til at få taget nogle billeder.. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at lave om på det, så I også kan se lidt af USA.

Jeg er faldet så godt til, min familie er helt fantastisk, og jeg føler mig faktisk allerede hjemme i deres fantastiske hus. De har virkelig gjort alt, hvad de har kunnet for at få mig til at have det godt - og det har virket. Jeg er så glad for, at familien Reed valgte mig som deres udvekslingsstudent. Allerede efter få dage, følte jeg mig så hjemme, at det var naturligt bare at gå i køleskabet og tage noget mad, når jeg var sulten uden at spørge, om det var okay.

Udover at jeg er meget glad for at være endt hos familien Reed, er jeg også meget glad for at være endt i det nabolag, jeg er. Mine værtsforældre og 4-5 andre par er utroligt meget sammen, og jeg har allerede mødt dem alle. De holder fester sammen, de tager ud og sejler sammen osv. De er alle så åbne, venlige og hjælpsomme, og de gør alt, hvad de kan for, at jeg får det så godt som muligt.

I dag var jeg sammen med resten af nabolaget med til et surprise party for vores naboers søn, Eric. I morgen drager han af sted mod Fort Know i Kentucky for at blive trænet op som soldat. Han kan faktisk allerede i januar risikere at blive sendt af sted til Afghanistan. Det er en meget stor begivenhed, at en af de unge vælger at tage i militæret, og alle her i området er så stolte af ham, fordi han har valgt at tjene sit land. Vi spiste selvfølgelig hotdogs, hamburgers og puddin pie, hvilket utvivlsomt er meget usundt, men også utroligt velsmagende. Eric er utroligt vellidt, og jeg har også fået et fantastisk indtryk af ham, så jeg glæder mig allerede til han kommer hjem til jul, så jeg igen kan hilse på ham.

I mandags begyndte jeg til soccer. Holdet træner 2 timer mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag.. Jeg synes, det er lige i overkanten, men jeg vil selvfølgelig prøve på at komme på holdet, så jeg kan få lov til at repræsentatere de gule og blå farver - ja, det havde jeg godt nok aldrig troet, jeg skulle skrive - som Grand Ledge Comets bærer. Mine første to træningsdage foregik i 35 graders varme, og jeg var naturligvis meget mærket af varmen, så jeg gjorde det ikke godt. I dag synes jeg derimod, det gik meget, meget bedre.

Fodbold her er meget primitivt. Det er så tydeligt, at det er football (amerikansk fodbold), som man går op i. Banerne er helt forfærdelige.. ! Græsset er 10 cm. højt, de er så tørre, og de er fyldt med huller. Derudover er der intet taktisk aspekt i spillet herover. Jeg er vant til en træner, der tit står og tegner på en tavle før kampe og nogen gange under en træning. Det sker ikke her. Men jeg er dog stadig rigtig glad for det, det er jo fodbold! Træneren er meget entusiastisk, og spillerne lever sig ind i det - så alt er alligevel næsten som det plejer.

Jeg er naturligt nok ret øm efter 3 træningsdage i træk efter min 4 månedspause pga. min knæskade, men jeg tror på, det nok skal blive bedre de kommende dage, og jeg tror på, at jeg har en chance for at komme på Varsity (1. holdet).

I morgen får jeg mit endelig skema for første semester. Det vil sige, jeg får at vide, hvilke fag jeg skal have. Jeg er meget spændt, og jeg glæder mig til at se det. Derudover skal vi også ud og købe diverse ting og sager, som man skal bruge i skolen, oprette en bankkonto til mig, få oprettet et amerikansk mobilabonnement for mig, have besøg af en YFU repræsentant og derudover skal jeg træne soccer i 2 timer. Det bliver en meget lang dag, så jeg vil slutte nu for at få lidt søvn før i morgen.

Jeg håber, at I stadig har det godt herhjemme. Jeg savner jer alle.

Peter